Brand i container på Klosterstræde i Holbæk - 290520
Skrevet af Sundgaard88 d. May 30 2020 01:38:17
Kl. 22.22 indløber melding om Bygn.brand-Villa/Rækkehus på Klosterstræde i Holbæk.

Helt så slemt var det dog ikke. Der var ild i en container i en baggård ved Kirkens korshær.

Branden blev hurtigt slukket og skaderne begrænsede sig til selve containeren.

Under slukningsarbejdet blev de tilstedeværende betjente kontaktet af en borger som fortalte at der også var ild i en container tæt ved den gamle netto på Jernbanevej. Naboer til stedet havde stort set fået slukket den, så brandfolkene kunne nøjes med at køre en tur forbi og efterslukke.

Foto: Morten Sundgaard
Sidste 6 billeder: Michael Johannessen, Holbækonline.dk

Holbæk mødte med ISL, sprøjte og stige
Politi med patrulje